Dans i fritiden
Holstebro Balletakademi er Balletskolens fritidstilbud. Børn og unge kommer fra hele oplandet nogle gange i ugen for at modtage undervisning i BALLET, MODERNE og STANDARD-LATIN. Der er plads til alle uanset, hvor meget eller lidt man har danset.
Allerede som 4- årig kan man starte som ÆLLING, og vi optager elever helt op til 16 år.
Undervisningen foregår i Balletskolens lokaler – både i kælderen og på første sal.
se mere
Årets gang på Balletakademiet
Undervisningen begynder i august, og i løbet af året deltager eleverne i forskellige arrangementer:
Jysk Balletskoledag (afholdes hvert andet år – næste gang i efter året 2025), juleafslutning, Store Balletskoledag på Det Kongelige Teater i København (dette år 20. marts - hvor en stor flok dansere får lejlighed til at optræde på Gammel Scene på Det Kongelige Teater sammen med andre balletskoler fra hele landet) og ved andre lejligheder.